AKTUELT EFTERÅRET 2019
FYRET FLYTTES - Genindviet lørdag, den 16/11
Jeg var så heldig at få lov til at optræde med en indvielsessang, der hedder
"GODT FLYTTET" .
Det blev mindeværdigt, hyggelig, stemningsfuldt og en smule vådt og koldt
Lars Jakobsen Trio/Duo/Solo slapper af. Der øves, skrives nye sange og der er enkelte optrædender, bl.a. 5/7 og den 17/8 til privatfest og til FØDEVAREMARKED den 17/7 på HAVREVANG på LØNSTRUPVEJ, lige uden for byen Lønstrup.
Fra september og resten af året skal vi bl.a. til Hjørring tre gange, Hou, Ingstrup, Løkken, Lønstrup, Elling, Kongerslev, Aalborg, Mariager,
Titler på de kommende sange er KLIMAKYYST, om klimaproblemer, der pludselig gør brændeovnen kriminel og andre uhyggelige konsekvenser. SNAKKEN GOOR er en sang på vendelbomål om snakken, der kører i de små samfund og som binder det hele sammen og gør os alle opdaterede og giver os overblik over hvem, der er i familie med hvem. Endnu mere interessant end at snakke om vejret.
SPIS HVAD DU KAN handler om grådighed, den bacille, som vi allesammen har i os. Jeg sammenligner bagersvenden, der må spise alle de kager han kan, hans spisegrådighed, med grådige folk fra erhvervslivet, der på samme måde spiser løs - af penge ud, over alle grænser.
Er jeg misundelig på dem?? Joow, man kan nok ikke helt sige sig fri!
Vi har forskellige tilbud på hylderne, se bare her:
1. LARS JAKOBSEN TRIO CLASSIC
med egne sange og lune drillende historier om "vi mærkelige mennesker"
2. Koncert med halvt Lars Jakobsen CLASSIC og halvt OM LIVET VED VESTKYSTEN
bl.a. om legenden INGER LAURITZEN.
3. FRA JORD TIL ORD
Strejftog gennem mit liv i ord og toner og med en masse fællessang
4. SYNG MED Lars Jakobsen
Her er det Lars Jakobsen solo, der stiller op med sange fra dengang farfar var dreng og til nu. Syng med på alle de sange, som de fleste husker og elsker!
5. DEN PRIVATE FEST
Et festligt og rørende indslag til familiefesten. Jeg/vi kommer og giver en dejlig minikoncert efter værtens ønske, typisk af en lille times varighed
6. LARS OG DET HØJE C
Lars, Ronny Caspersen m.fl. spiller musik til at skabe stemning på baren, fest derhjemme, markeder mm. Vi spiller de kendte sange fra Kim Larsen, Erik Grip, Alberte til Beatles, Creedence, Cohen og Dubliners
J
Ny Single CD kan nu høres på Itunes, Spotify, Telmore Play, TDC Play, You Tube og alle de andre elektroniske platforme.
Juni spille til bryllup i Lønstrup. Den fremragende bassist Erik Ejstrup er med sammen med topguitaristen Ronny Caspersen.
Begyndelsen af maj: Danmark rundt på en uge! Dagligstuekoncert!
Fra Østerild i Thy over Lolland, København, Kjul og endelig SVIF, den lokale idrætsforening.
En af koncerterne var en dagligstuekoncert i et sommerhus. Hamrende hyggeligt og intimt.
Aktive Kvinder på Vendelbohus den 14. maj kl. 19,30.
Herefter fulgte en privatfest.
Indspilning af CD single: Vi er næsten færdig i studiet i Bindslev, laver PR-materiale og sender CD'en ud senest 30. maj.
Ingen fysisk CD!!
Der bliver ingen fysisk CD denne gang, men den kan streames på alle platforme inkl. Youtube. Jeg laver dog gerne en fysisk CD efter ønske.
VI UDVIDER PALLETTEN!!
Fra og med 2018/19 byder jeg på fem typer koncerter:
1. LARS JAKOBSEN TRIO CLASSIC
med egne sange og lune drillende historier om "vi mærkelige mennesker"
2. Koncert med halvt Lars Jakobsen CLASSIC og halvt OM LIVET VED VESTKYSTEN
bl.a. om legenden INGER LAURITZEN.
3. FRA JORD TIL ORD
Strejftog gennem mit liv i ord og toner og med en masse fællessang
4. SYNG MED Lars Jakobsen
Her er det Lars Jakobsen solo, der stiller op med sange fra dengang farfar var dreng og til nu. Syng med på alle de sange, som de fleste husker og elsker!
5. DEN PRIVATE FEST
Et festligt og rørende indslag til familiefesten. Vi kommer og giver en dejlig minikoncert efter værtens ønske, typisk af en lille times varighed.
AKTUELT I APRIL 2019
Efter en solo-turné i marts med seks koncerter og desuden en koncert med Lars Jakobsen Trio, hviles der ud.
April byder på både solokoncerter og koncerter med trioen udenfor Nordjylland!
Jeg/vi besøger Møldrup v. Viborg, Østerild i Thy og endelig en tur til København sidst på måneden til et solojob.
Indspilning
Sammen med Ronny Caspersen arbejdes der på at lave en indspilning af en sang med tekst af Poul Jansen og musik af Lars Jakobsen. Den skal nok blive god. En følsom, poetisk sag, der kalder på blide toner.
Sangen hedder "Nu er dagen snart til ende"
AKTUELT I MARTS 2019
Nye sange!
To nye sange fik debut ved min koncert nr. 2 i Margrethekirken ved Malaga. Sangene handler vanen tro om det, vi mennesker går og bøvler med, som regel noget aktuelt. Den ene hedder "DONOR TOM". En komisk, drillende sang om at være donor og at være donorbarn!
Den anden nye sang handler om en af dødssynderne, nemlig GRÅDIGHED, noget som vi alle har i os. Sangen handler både om bagersvenden, der må spise alle de kager han kan og om bankdirektøren, der må "spise" alle de penge, han kan tænke sig. Sat lidt på spidsen, men med et gran af sandhed. Sangen hedder "SPIS HVAD DU KAN".
I kan glæde jer til begge sangene. De blev i hvert fald godt modtaget ved koncerten.
Begge sange har jeg, vanen tro, skrevet i sydens sol.
Koncerter
Lige om lidt går det løs i Østervrå, Klarup, Agersted, Birkelse, Hjørring, Sindal. Det bliver sjøwt! En travl marts måned!!
AKTUELT I FEBRUAR 2019
Der skrives nye sange som sædvanligt på denne tid af året. Frost, sne, ind imellem Sydspanien med bedre vejr og sol. Tid til indendørs sysler med sangskrivning og skrivning af breve til arrangører.
En enkelt koncert bliver det til, nemlig i Margrethekirken i Mijas.
Lader op til en travl marts måned med seks koncerter i Vendsyssel og Himmerland.
AKTUELT I JANUAR 2019
Optræden i Løkken Sognegaard den 9. januar, den 12. januar i Ugilt Forsamlingshus(privat arr.) og i Mijas(Malaga) den 31. januar.
Sysler desuden med at lave musik til en ny tekst af Poul Jansen. En god vintersyssel!
NB!! En koncert kan selvfølgelig bestå af et mix af alle typerne!
AKTUELT I DECEMBER
Jul, jul, jul - koncert den 4/12 i Skallerup, den 5/12 i Sindal, den 9/12 i Lønstrup og den 14/12 på Try Museum..
Så småt lidt forberedelse til optræden i Løkken den 9. januar 2019 og i Mijas(Malaga) den 31. januar.
AKTUELT I NOVEMBER
Der øves på livet løs til kirkekoncert i Skallerup den 4/12 og Lønstrup den 9/12 plus Sindal Sognegaard den 5/12!!
KONCERT I TÅRS FORSAMLINGSHUS DEN 7. NOVEMBER, KL. 19,30!!
Billetter a 80 kr. hos Jytte Horshauge på sms eller tlf. 5154 8825
Fra pressen:
”Fra jord til ord” – om rejsen fra en opvækst på landet til at blive sanger og sangskriver
Så er der gensyn med LARS JAKOBSEN TRIO i Tårs Forsamlingshus.
Det sker onsdag, den 7. november.
Lars Jakobsen vil gennem iørefaldende sange og levende historier tage publikum med på en spændende strejftog gennem sit liv.
Det er et liv, der har ført ham mange steder hen, lige fra landbruget i Hvidsted vest for Tårs med Den Grå Ferguson, skolen i Tårs, fodbolden, musikken, soldaterliv, langturschauffør, lærer, leder, revy, til sangskriveri og CD-udgivelser.
Han vil fortælle om opvæksten i de nøjsomme, men fremadstormende 50’ere og op gennem 60’erne og 70’erne med langt hår, opbrud og ny musik, om rejsen fra den trygge barndom og ud til alle de andre steder og andre miljøer rundt om i Danmark.
Der venter publikum en hyggeaften med både koncert, fortælling og fællessang.
Publikum skal naturligvis ikke snydes for sange fra den seneste CD ”Ligeud Påtværs” og spritnye sange om bøvl med EDB, P-vagter, kvotebaroner og brugte biler.
Lars medbringer vanen tro sine veloplagte musikalske venner Kurt Nielsen på klaver og Tony Henriksen på bas.
KONCERTER I EFTERÅRET 2018
Den 13. september kl. 19,30: Bistrupkirken i Hjørring. I fokus er bl.a. Poul Jansens sangtekster. Sonja Brandt optræder med solosang
Den 18. september kl. 14: Saltum pensionistforening, høstfest
Den 20. september kl. 14: Hassinghave, Vester Hassing
Den 20. september kl. 19: Brønderslev Neurorehab.center(sygehuset), støttekoncert
Den 26. september kl. 16,30: Foreningsmarked for frivillige sociale foreninger, Lars solo
Den 28. september kl. 19,30: Bonderup Forsamlingshus, høstfest
Den 1. oktober kl. 21: Bibliotekssalen Hjørring. En halv times koncert efter foredrag. Arr. Ældrerådet.
Den 11. oktober kl. 19,30: Aktive kvinder, Løkken
Den 12. oktober kl. 20: Lønstrupaften på Hotel Kirkedal. Ring til hotellet for billetter.
Den 1. november kl. 19,30: Møldrup. Arr. Ældresagen.
Den 7. november kl. 19,30: Tårs Forsamlingshus
Den 9. november kl. 19,30: Sejlflod Hotel
Den 19. november kl. 14: Stensgaardcentret Hjallerup
Den 5. december kl. 14: Sognegården Sindal, Lars solo
AKTUELT I OKTOBER
Efterårets koncert turné er godt i gang. Det går godt med nye sange, såsom UD OG SE MED EDB, KVOTEBARON og BONSYGE. Vi er i god form og fik da lige klaret et afløserjob i Bonderup. Vi rykkede ud med to dages varsel og havde en dejlig aften sammen med de lokale der.
Vi havde en rørende aften i Bistrupkirken i Hjørring med Sonja Brandt som solist. Hun sang sange, der gik lige i hjertekulen!
AKTUELT I SEPTEMBER
Vi øver på livet løs og har tre nye sange med i efteråret:
UD OG SE MED EDB: En ironisk, sjov sang om bøvlet med og frustrationen over det pokkers EDB, som "et pengeskab, jeg mangler nøglen til"
KVOTEBARONEN: Den handler om "ordkvoter", nemlig den velkendte situation, hvor een person i rummet tager alle ordene: "jeg har mødt en rigtig kvotebaron, det er nemlig min nabos dejlige ko'n"
BONSYGE: Om den tiltagende plage, der rammer bilister, der får bøder lige i synet ved bagatellignende parkeringsforseelser. Det er "Bonsyge". Det er som om, at der styres ud fra sloganet er "Hellere udstede en bøde end at yde venlig og hjælpsom borgerservice"
AKTUELT I JULI og AUGUST
Vi holder ferielukket. Laver PR, skriver nye sange og er i gang med at indspille FRIVILLIGSANGEN, som i løbet af juli lægges ud på Youtube, så den kan bruges som fællessang rundt omkring i det frivillige landskab.
Der er booket 10 koncerter i efteråret. Tid og sted lægges ud i juli måned.
AKTUELT I JUNI
For en gangs skyld var jeg ude at optræde solo. Denne gang i Frederikshavn på plejehjemmet Caspershus. En dejlig oplevelse. Repertoiret bestod af fællessange fra mit medbragte sanghæfte. En klassikere, som publikum nød at synge med på. Ind imellem underholdt jeg så med evergreens lige fra AVENUEN over SÅ LÆNGE JEG LEVER til EN LILLE PIGE I FLADE SKO. Og selvfølgelig lidt Hausgaard. De gæve folk der var begejstrede for aftenen, og så bliver entertaineren jo glad i skralden! Det skal da prøves igen.
ALLAN OLSEN, mit forbillede ud i sangskrivning, var sørme også repræsenteret. Det var i form af hans kære mor, Gerda, som jeg fik en sludder med og fik givet sønnen den fortjente ros.
Man er dælme glad, når man kører hjem fra sådan en aften!
GRUNDLOVSDAG, TO KONCERTER!! Vi øver op til en stor grundlovsfest i byen Vive ved Hadsund. Her skal vi både spille kirkekoncert og spille udendørs bagefter i præstegårdshaven, hvor festen holdes.
Kom frisk og vær med. Programmet fremgår af Hadsund-Vive pastorats hjemmeside.
AKTUELT I MAJ
Vi puster ud ovenpå CD dåb og har tid til at følge med i hvordan sangen SÅ KLOG, SÅ KLOG klarer sig på DR's Dansktoppen på P5.
Har travlt med at skrive sange til revy i vores dejlige Lønstrup. Vi har langt om længe teksterne klar i første udgave. En god blanding af sange, monologer og dialoger. Det skal nok blive sjovt og musikalsk på et godt niveau.
Øver op til koncert i Hjørring mandag, den 7/5.
Et så småt ved at kigge på grundlovskoncert i Vive. Der skal spilles både i kirken og ude på festpladsen. En opgave, vi glæder os til! Mon ikke vi skal have lidt fællessang på pladsen?? Det tror jeg! Med sanghæfter og det hele!
AKTUELT I APRIL
Vi ser frem til søndag, den 15/4, kl. 14 i Den Blå Cafe(Biografen). Her skal den nye CD døbes og der bliver fuldt hus, Alle pladser er besat på forhånd. Vi spiller med udvidet band, dvs. med 5 eller 6 mand i stedet for som "normalt", hvor vi er tre.
Der bliver god musik, historier, salg af CD'er kaffe og kage. Kort sagt en dejlig forårssøndag i de mest autentiske omgivelser, man kan tænke sig.
AKTUELT I FEBRUAR og MARTS
Hvor underholder I her i foråret?, er der en del der spørger om. Derfor lægger jeg de datoer ud, som vi foreløbig har i kalenderen:
18/3 Bie Centret i Hobro, kl. 14,30
20/3 Astrup Foredragsforening kl. 19,30
15/4 Pladedåb i Lønstrup kl. 14 for ny CD "Ligeud På Tværs"
7/5 Hjørring Sognegaard kl. 14,30
23/5 Caspershus, Frederikshavn, kl. 19(Lars solo)
5/6 Vive, grundlovsfest
AKTUELT I JANUAR
Så er der mulighed for at komme til koncert! Det sker i Gerå i kulturhuset Sorensminde torsdag, den 18. januar kl. 19. Bestil billet på 2732 0824, Pia Jørgensen. En aften I kan glæde jer til med hygge, sjov og en helt særlig intim stemning. Det er næsten som en dagligstuekoncert!
AKTUELT I DECEMBER
Og de indspiller, og de indspiller!! Får det dog aldrig ende?? Jo, nu er enden nær, dvs. at julegaven i år er, at min dygtige partner og producer Peder Lindbjerg og jeg får mikset det hele færdigt inden jul. Det bliver dejligt.
Mundharpespilleren, den suveræne Jörg Brüning, har været forbi studiet og spiller med på tre af de elleve sange. Det samme har min daglige makker Kurt Nielsen på harmonika.
Og så har vi prøvet noget nyt!! De nævnte herrer har stået her i Lønstrup hos mig og indspillet samtidig med, at Peder Lindbjerg har siddet i sit studie i Århus og styret det hele via en slags Skype, hvor han kan fjernstyre, det der sker. Og sørme om ikke det virker! Fantastisk!
Min stemme har været ramt af forkølelse i tre uger, men nu kan den igen, og jeg synger korstemmer ind, så det står efter, helt oppe på det høje D, når det kræves af den kræsne producer. Træner desuden trænes stemmen ved et par lokale kirkekoncert.
Alt i alt kører tingene godt her i julemåneden, så vi kan få udgivet den her CD i foråret. I januar og februar skal der laves layout, fotograferes og trykkes CD'er. Glæd jer til marts, hvor vi laver en solid fejring af arbejdet med at indspille de elleve sange.
AKTUELT I NOVEMBER
Der indspilles på livet løs, og det tegner godt!!
Koncertsæsonen i november byder på to runde fødselsdage, den ene hvor værten har indkøbt en af mine CD'er til samtlige gæster! En frisk ide at glæde ens gæster på denne måde. Godt gået!
Desuden en tur til Abildgårdkirken i Frederikshavn mandag, den 13/11. Det glæder vi os også til. Vores dygtige afløser for Kurt Nielsen denne dag er Ronny Caspersen, som spiller guitar så englene synger.
At sige nej er ikke min stærke side. Derfor kom jeg til at sige ja til at være med i en koncert den 10/12 i vores lokale kirke. Nå, der er nu spændende og lærerigt at øve til den, men også krævende!. Søde kolleger og en god "lærer" i Anders Barfoed, vores organist.
AKTUELT I OKTOBER
Vi havde dejlige koncerter i september og er nu klar til oktober, hvor vi spiller følgende steder:
6/10 Tårs Forsamlingshus
7/10 Galleri Munken, Løkken(lukket arrangement)
20/10 Hotel Kirkedal, Lønstrup Aften
28/10 Onsild Idrætsefterskole, højskoledag for Landbrugets Seniorer
NY Sang: Er netop blevet færdig med en ny sang, som skal testes i øvelokalet den 5/10. Sangen handler om at være en moden mand, og om at gøre status på sit liv i en moden alder. Sangen hedder DEN JEG ER, og er i bluesgenren. Den glæder vi os til at slibe af i kanterne og at få den fuldt færdige form afprøvet.
Hvis den fungerer, skal den med på den CD, vi regner med at have færdigindspillet inden jul.
Når jeg skriver sange, er metoden, at jeg kommer med dem til mine medmusikere i Lars Jakobsen Trio. Og så bliver der lyttet, afprøvet og givet ideer til forbedringer.
Udfaldet er nogle gange små forbedringer, som lige giver den sidste finish. Andre gange sker det, at sangen ligner for meget noget jeg har lavet før, og derfor må kasseres eller skrives kraftigt om.
På den måde er de to herrer, Tony Henriksen og Kurt Nielsen, guld værd for at sikre, at de sange, vi optræder med og evt. indspiller, har en god kvalitet.
AKTUELT I AUGUST OG SEPTEMBER
Så er en dejlig Norgesferie slut, og i ferielampens skær er der kommet nye sange! Jeg fik skrevet
ULVEN KOMMER, en sang om angsten for det fremmede, om invasive arter, der truer.
DER HVOR JEG KOMMER FRA. En sang om byen, jeg kommer fra, eller rettere om de særlige følelser, der knytter sig til det sted, man er vokset op. Melodien er fra The Town I Loved So Well, som bl.a. Dubliners har gjort kendt.Den er fantastisk smuk. Håber sangen bliver godt modtaget.
FRIVILLIGSANGEN, en fællessang til afsyngelse ved FRIVILLIGUGEN i slutningen af september ved et arrangement i Hjørring.
Koncertprogrammet for september ser sådan ud:
5/9 Lønstrup Frivilligcenter
12/9 Saltum Pensionistforening
16/9 Vrå, privat fest
22/9 Brønderslev, høstfest
27/9 Hjørring Frivilliguge, bl.a. synge ny fællessang
6/10 Tårs Forsamlingshus, den årlige koncert
Vel mødt derude!!!
AKTUELT I JULI
Der blev slappet af ovenpå hektiske revydage med årets Lønstrup Revy. En enkelt koncert, nemlig den 19. JULI KL. 19,30 på TRANUM KUNST- OG KULTURCENTER.
Desuden skulle nye sange skrives!
AKTUELT I JUNI
Koncert 4. juni 2017 kl. 16,30 i Designhuset. Et eksperiment, hvor vi prøvede at koble flotte fotos med musik, jeg har skrevet. Juni er revymåned for os, der er engageret der, så tiden går med tekster, musik, PR og øvning. Opførtes den 1/7 og 2/7.
Desuden et par optrædender til private fester. Hyggeligt og intimt.
AKTUELT I MAJ
Vi arbejder i studiet med den kommende CD. Måske kommer den til at hedde SÅ KLOG; SÅ KLOG eller LOGEN FOR SKALDEDE, hvem ved? Desuden underholdning til et privat arrangement, og ikke mindst spillede vi til en hyggeaften på havnen i HOU, FREDAG, DEN 19. MAJ, KL. 19,30. Det var en fantastisk aften!
AKTUELT I APRIL
To dejlige koncerter er veloverstået. Først i LØNSTRUP KIRKE(se Vendelboposten, e-avis den 19/4).Ugen efter hos VENDSYSSELGILDET i Mygdal Forsamlingshus. Skønne aftner.
Den 24/4 gik det løs hos Ældresagen i Sæby, i MANEGEN, hvor der var mødt 75 mennesker op. To dage senere hos Ældresagen i Hjørring, hvor vi skulle underholde ved fællesspisning. Dette arrangement indgår i kampagneugen MOD ENSOMHED. Her kunne alle tilmelde sig og få nogle hyggelige timer til fællesspisning, sang og underholdning. Udsolgt, dvs. 120 gæster. Det gik rigtig godt og en stor tak til de frivillige, der på den måde laver aktiviteter, der hæver livsglæden hos ensomme.
AKTUELT I MARTS
Der arbejdes i studiet med nye sange. PÅ TOPPEN AF KLITTEN, en sang med tekst af Poul Jansen samt den poetiske sang EFTERÅRSDAG MED MAGI, er sange, der arbejdes med og som tegner godt. Mine to medspillere er de skrappe censorer, når jeg kommer med nye sange. Og de er positive! Ikke så lidt af en tillidserklæring.
Vi spiller den 9. marts hos HK Seniorer i Skalborg. Vi forventer, at der kommer omkring 100 mennesker, så det bliver hyggeligt! Desuden har vi et par koncerter hos private.
I næste måned, nemlig den 5. april kan I glæde jer til en stemningsfuld kirkekoncert i LØNSTRUP KIRKE KL. 19,30, hvor vi spiller et repertoire, som kan nydes både musikalsk og tekstmæssigt. Glæd jer.
Senere optræder vi hos Vendsyssel Gildet den 11/4, hos Ældresagen i Sæby den 24/4 og hos Ældresagen i Hjørring den 26/4.
AKTUELT I FEBRUAR
Sluttede januarturneen af med besøg i Gedsted. Og sikken en aften! 130 veloplagte borgere til fællesspisning i den hyggelige aula på skolen. Godt humør, venlighed og et forrygende publikum. Det fås ikke bedre. Simpelthen.
Så stor tak til VENNEPUNKTET i Gedsted for denne skønne oplevelse.
Den spritnye sang, FORBI, blev godt modtaget og er nu på repertoiret indtil videre.
Der turneres ikke i februar, men der skrives nye sange og der laves PR, så vi også har noget at glæde os til i efteråret.
Og så er der jo øvningen. Den fortsætter, så sangene spilles professionelt, og korsang mm. sidder lige i skabet, som det skal, når publikum nu bevæger sig hen for at høre os.